Ved du hvem, du skriver du til?

Når du ved, hvem du skriver til, er det betydeligt nemmere at skrive en god tekst.

Husk at spekulere lidt over din målgruppe. Helst inden du går i gang med at skrive og i hvert fald inden, du er nået ret langt. Er det for eksempel

  • Nye eller gamle kunder?
  • Unge eller gamle læsere?
  • Nørder inden for emnet eller forudsætningsløse?
  • En bestemt faggruppe?

Forskel på tekster om det samme

Der kan være rigtig meget forskel på tekster om samme emne, der er rettet mod forskellige målgrupper.

En tømrer, der søger job, vil vide andre ting om dit firma end en mulig kunde, der skal have bygget en carport.

Skriver du om en by på Bornholm, så har læsere fra Jylland mere behov for geografiske detaljer end bornholmere.

Unge bankkunder interesserer sig ikke lige så meget for pensionsopsparing og investering som de ældre.

Svar på spørgsmål

Kender du din målgruppe, har du ofte svar på mange spørgsmål. For eksempel:

  • Hvor meget skal jeg forklare om emnet?
  • Er vi Des elle dus?
  • Er det mulige kunder?
  • Ved læserne hvem, jeg er?

Det er ikke altid, man kan snævre sin målgruppe helt ind. Men den er nok alligvel blevet lidt mindre end i starten.

Måske er den bedste måde at løse opgaven på, at lave flere udgaver af samme budskab.

Om Henrik Isen

Har skrevet en del selv og læst meget, som andre har skrevet. Det har jeg rettet til, skrevet om, strammet op eller hvad der nu var nødvendigt.
Dette indlæg blev udgivet i Skriv godt og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *