Vi læser ikke på nettet – vi skimmer

Det er sværere at læse på en skærm, derfor kan man ikke holde læseren fast ret længe. I stedet begynder vi ret hurtig at skimme, øjnene glider hurtigt ned over siden. De standser kun, når der er grund til det.

Det betyder mange ting for din tekst. Den skal helst:

  • Være så kort som mulig. Den bliver kun læst til ende, hvis den er meget spændende og interessant. Og det er den meget sjældent.
  • Deles op i små afsnit med luft omkring, så den ikke virker så uoverskuelig og let at hoppe rundt i.
  • Have så mange indgange som muligt, altså muligheder for at fange læserens interesse. Korte afsnit med mellemoverskrifter er gode, ligesom links og fremhævede ord eller sætninger.
  • Kunne give hurtigt overblik over indholdet. For eksempel med en oversigt i starten et resume, mellemoverskrifter som i en avisartikel.

Punkt-opstillinger er også en rigtig god måde at tilpasse teksten til skimning.

Om Henrik Isen

Har skrevet en del selv og læst meget, som andre har skrevet. Det har jeg rettet til, skrevet om, strammet op eller hvad der nu var nødvendigt.
Dette indlæg blev udgivet i Skriv godt, Skriv til nettet og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *