Lange sætninger er ikke altid onde

Korte sætninger er gode. Det får man banket ind i hovedet på Journalisthøjskolen og andre skriveværksteder. Det vil jeg også tilslutte mig langt hen ad vejen. Det bliver næsten altid bedre med et ekstra punktum. Og korte sætninger gør teksten nemmere at læse.

Men lange sætninger er nu ikke altid onde. En god regel er, ikke at fortsætte, så længe du er i gang med den samme mening eller i det samme ”univers”. Stop først op med et punktum, når du skifter mening, går i gang med noget nyt.

For eksempel:

Du må sige, hvad du vil, bare du står ved det.

eller

Man kan vælge at besøge Greve, der har en af landets største svømmehaller.

Det er ofte en god ide, at variere sproget med forskellige længder af sætninger. Men mest, hvis du skal underholde. For eksempel i en blog, en reportage, et interview eller lignende. Ikke hvis du skal formidle information eller viden, som det oftest er tilfældet på nettet. Så bør det ikke være din hovedprioritet, når du skriver. Koncentrér dig i stedet om at skrive, så det er nemt at forstå.

De lange, onde sætninger er de indskudte, med alt for meget information på en gang. Dem bør du stadig undgå.

Sæt hellere punktum

Ultrakorte sætninger sætter fart på

Om Henrik Isen

Har skrevet en del selv og læst meget, som andre har skrevet. Det har jeg rettet til, skrevet om, strammet op eller hvad der nu var nødvendigt.
Dette indlæg blev udgivet i Skriv godt og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *