Du må godt stamme på nettet – lidt

Hvis man bruger de samme ord for tit i samme tekst, kaldes det “ordstammeri”, og normalt er det bedst at skrive med forskellige udtryk. Men du må gerne stamme på nettet, i hvert fald lidt med dine søgeord.

Søgeord eller nøgleord er dem,  du  gerne vil have søgemaskiner som Google til at forbinde din tekst med. Og ikke mindst henvise til, når andre søger på dem. Derfor er det en god ide at gentage ordet et par gange ned gennem teksten. Det et en vigtig del af det, der kaldes søgemaskineoptimering, SEO, som dog også dækker over andre ting.

Vil du fx. gerne med på listen, når nogen søger på “røget makrel”, skal du huske at bruge det udtryk et par gange. Og IKKE skifte det ud med alternativer som “fisk”, “makrellen”, ”fiskeret” osv.

Tekster skrevet for at matche

Ofte skriver man en webtekst kun for at matche betemte nøgleord og det er bedst med kun få nøgleord pr. tekst. Hvis du gerne vil findes på andre ord, bør du lave en ny side til hver af dem. “Røget laks” skal altså ikke blandes med ”røget makrel”.

Når du er ved at være færdig, så kig testen igennem en ekstra gang for at se, om der er flere steder, hvor du naturligt kan bruge dine nøgleord. Du skal dog ikke kun bruge den almindelige tekst. Andre gode steder er:

  • Sidens titel (title-kode – vises i browseren)
  • Sidens resume (meta-description)
  • Hovedoverskriften (H1)
  • Andre overskrifter (h2, h3 osv.)
  • Billedbeskrivelser (alt-kode)

Troværdighed og Google-fængsel

Men pas på, gør det med måde. Først og fremmest af hensyn til læserne. Du skal stadig skrive ordentligt indhold og det kan være meget irriterende at læse en tekst med for mange gentagelser. Desuden svækker det din troværdighed, hvis det er for tydeligt, at du skriver til søgemaskiner og ikke til læserne.

Du risikerer også en tur i Google-fængsel,  hvis du overdriver. Det bliver som regel opdaget, og så bliver din side smidt helt ud af søgeresultaterne i en periode. Og det er ikke smart at sidde i Google-kachotten, når det nu er den foretrukne søgemaskine  for mere end 90% af danskerne.

Højst tre pr. afsnit

En tommelfingerregel i SEO-verdenen er max. 2-3 nøgleord for hver 50 ord. I de tre linjer herover er der fx.  nøjagtig 50 ord. Men det er kun en teknisk regel for at undgå straf. Det giver sandsynligvis ikke en særligt god tekst at læse for mennesker.

Om Henrik Isen

Har skrevet en del selv og læst meget, som andre har skrevet. Det har jeg rettet til, skrevet om, strammet op eller hvad der nu var nødvendigt.
Dette indlæg blev udgivet i Skriv godt, Skriv til nettet og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>